top of page

'BE MORE. USE LESS'

Be More - Use Less er skabt af samtidskunstner Lise Vestergaard (f. 1976) som en inspiration til at skrue ned for forbruget og skabe små forandringer. Udstillingen udfolder klimadebatten gennem sanserne, hvor værker og lydspor tilsammen inspirerer til at forbrugsreducere og sætte fokus på klimaet.

Udstillingen består af 12 værker med fokus på forskellige klima-tematikker, 12 konkrete ideer til at handle til fordel for klimaet og derudover 12 lydspor med inspiration til at forbruge mindre. I lydsporene fortæller engagerede i klimadagsordenen, som Connie Hedegaard, Jesper Theilgaard, Anne Glad og Rane Willerslev, om konkrete og anvendelige ideer til, hvordan vi bliver mere bæredygtige som mennesker.

Lise Vestergaard er oprindeligt fra Hjørring. Hun har altid været stærkt inspireret af graffiti, som hun har tegnet meget som barn. Lise Vestergaard udforsker forholdet mellem menneske og natur. Hun skaber Trash Art, Street Art og værker med en stærk vision om at fremme samtalen om forbrug og klima. En samtale, der i sidste ende kan give anledning til handling.

Udstillingen udgjorde 400 m2 af museets rum og har haft et flot besøgstal og fået flotte tilbagemeldinger..

Elefant.jpg
Elefant_Lise-Vestergaard.jpg
Sommerfugl_CU_web.jpg

TITEL: ‘MED PLADS TIL NATUREN’

Denne Trash Art sommerfugl er lavet af genbrugmaterialer som presenning, platisk og genbrugslegetøj. Den er netop symbolet på trans-

formation. En udvikling der udfolder en tid, der generelt kalder på mere natur og naturlighed. Værket er inspireret at Teknik- og Miljøborgmester

Line Barfod, der minder os om, at når vi smider affald ud, så skal vi blive meget bedre til at sortere vores husholdningsaffald til genanven-

delse. I dag er sorteringsprocenten 43, men vi vil gerne op på 70.

Use_less_2.jpg
Affald_1.jpg

TITEL: ‘FORBRUGSTORNADO’

Hver dansker smider ca. 750 kilo husholdningsaffald ud – hvert år. ”Vi skal blive bedre til at genbruge, genanvende og reparere vores produkter, så vi laver langt mindre affald og skåner vores natur og klima,” mener Jesper Theilgaard, hvis ord har inspireret Lise Vestergaard til at illustrere og synliggøre vores rester af forbrug. Her har kunstneren samlet sit eget husholdningsaffald for det, der svarer til ca. en måned for at visualisere de store mængder husholdningsaffald, vi smider ud, der sætter sit aftryk på vind og vejr.

Kejser.jpg
Natur.jpg
money.jpg
Sommerfugle.jpg

Kunstner Lise Vestergaard er aktuel med et  involverende workshop, hvor leg og kreative processer bruges til at udvikle medarbejdernes og virksomhedens potentiale. Ved at inddrage kreativitet og visuelle teknikker som et bærende element slippes selvkontrollen, og der skabes plads til autenticitet, udvikling og skabertrang – drivkraften i ethvert menneske. Workshoppen er et praktisk og inspirerende redskab til at konkretisere drømme og visioner i netop jeres virksomhed. Alle deltagere involveres og er selv med til at skabe idéer til at udvikle jeres potentiale og skabe større trivsel i virksomheden. Resultatet giver jer input til nye kreative redskaber, som kan integreres i jeres dagligdag. 

Virksomheder har udtalt:

Det var imponerende at opleve, hvordan generiske værktøjer og en facilitator uden kendskab til "systemet", formår at føre os frem til konkrete og brugbare resultater på forholdsvis kort tid.

Lasse Kamp, Arbejdsmarkedschef,
Jobcenter Kolding

 

”Vi kan give Lise de varmeste anbefalinger, der med hendes sans for det lidt anderledes, engagement og fokus formår at skubbe til udviklingen”.

Karsten Bech, Projektleder på D2i (Design2Innovate) og Kim Aagaard Holm, Designkonsulent på D2i, Designskolen Kolding 

 

”Det har været en inspirerende oplevelse at møde Lise. Hun hjalp os med at afklare, hvilken vej vi skulle gå og stillede nogle provokerende spørgsmål”.

Lui Jensen, Direktør, First Hotel Kolding

Sucess! Besked modtaget.

bottom of page